Det er ikke ualmindeligt at opdage lidt blod på tandbørsten eller i spyttet efter tandbørstning. Men selvom det kan føles som en bagatel, er blødende tandkød sjældent noget, man bør ignorere. Det er kroppens måde at fortælle dig, at noget ikke er helt, som det skal være.
Tandkødsbetændelse er den hyppigste årsag
Den mest almindelige årsag til blødende tandkød er tandkødsbetændelse, også kaldet gingivitis. Tilstanden opstår, når bakterier i plak samler sig langs tandkødsranden og skaber irritation i det omgivende væv. I de tidlige stadier giver betændelsen sjældent smerter, hvilket er netop grunden til, at mange ikke opdager problemet i tide.
Blødning under tandbørstning er typisk et af de første synlige tegn. Tandkødet kan også se rødt og hævet ud, og nogle oplever dårlig ånde eller en ubehagelig smag i munden.
Den gode nyhed er, at gingivitis kan behandles og helbredes. Med en grundig tandrensning hos tandlægen og en forbedret hjemmeroutine med daglig tandbørstning og tandstikkere kan tilstanden vendes.
Når betændelsen går dybere
Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan den udvikle sig til en langt mere alvorlig tilstand: paradentose. Her nedbrydes det væv og den knogle, der holder tænderne på plads, og der opstår dybe tandkødslommer. Over tid kan tænderne begynde at løsne sig, hvilket kan gøre det svært at tygge og i værste fald føre til tandtab.
Diagnosen stilles ved, at tandlægen undersøger tandkødets tilstand og måler eventuelle lommer med et særligt instrument. Røntgenbilleder bruges desuden til at vurdere, om der er sket knogletab. Behandlingen består typisk af en dyb tandrensning, og i nogle tilfælde kan en tandkødsoperation være nødvendig.
Andre faktorer der kan bidrage til blødning
Selvom tandkødsbetændelse er den hyppigste synder, er der også andre årsager til, at tandkødet bløder. Rygning øger risikoen for betændelse markant, selvom det paradoksalt nok også kan maskere blødningen. Diabetes og arvelighed spiller ligeledes en rolle. Hyppige, sukkerholdige måltider fremmer dannelsen af bakteriebelægninger, som kan forkalke og blive til tandsten – en hård belægning, som kun en tandlæge kan fjerne.
Hormonelle forandringer, eksempelvis under graviditet, kan midlertidigt gøre tandkødet mere følsomt og blødningsdisponeret. Og er man i tvivl om sin tandbørstningsteknik, kan for hård børstning i sig selv irritere det sarte tandkødsvæv.
Hvad med Invisalign og tandretning?
Er du i gang med en behandlingsperiode med Invisalign eller en anden form for tandretning, kan du opleve, at tandkødet reagerer i opstartsfasen. Skinnerne øger behovet for grundig mundhygiejne, fordi bakterier nemmere samler sig, når der er fremmedlegemer i munden. Det er derfor ekstra vigtigt at børste tænder og rengøre skinnerne omhyggeligt, ellers stiger risikoen for netop den tandkødsbetændelse, der giver blødning.
Hvornår skal du kontakte din tandlæge?
Blødende tandkød er altid et signal om, at der er brug for opmærksomhed. Det kan ikke altid afhjælpes ved blot at børste hårdere – det handler om at børste rigtigt og regelmæssigt. Tandlægen kan vurdere, om der er tale om caries, begyndende tandkødsbetændelse, paradentose eller noget helt fjerde, der kræver behandling som eksempelvis en rodbehandling.
Oplever du tandkødsblødning mere end et par dage i træk, eller hvis det ledsages af hævelse, ømhed eller løse tænder, er det på tide at booke en tid. Jo tidligere du handler, desto nemmere er det at vende udviklingen. Læs om flere spændende emner lige her på migoglivet.dk.