Kroppen er god til at sende signaler. Et strakt muskelknæk efter løbeturen, en stiv nakke efter en lang arbejdsdag eller et træk i lænden, når du rejser dig fra sofaen. De fleste danskere kender måske følelsen og den jagende smerte. Men hvad sker der, når smerterne ikke forsvinder igen? Og hvornår går daglige skavanker over i noget, der reelt begrænser dit liv?
Danskerne har ondt, og det er et voksende problem
Smerter i kroppen er langt fra et nicheproblem i Danmark. Over halvdelen af danskerne i den arbejdsdygtige alder angiver, at de inden for de seneste to uger har haft smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led. Hele 60 procent har oplevet smerter i skulder og nakke, og 57 procent har haft problemer med ryg eller lænd.
Det er tal, der bør give anledning til eftertanke. Stigningen siden 2010 er på mellem 6 og 9 procentpoint, og udviklingen går med andre ord den forkerte vej.
En del af forklaringen skal sandsynligvis findes i vores hverdagsvaner. Over halvdelen af danskerne opfylder ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, og hver sjette bevæger sig stort set slet ikke i sin fritid. Stillesiddende arbejde, lange transporttider og skærmtunge eftermiddage er en del af hverdagen for rigtig mange, og kroppen mærker det.
Muskler og led under pres
Knap to millioner voksne danskere lever med mindst én muskel- eller skeletlidelse eller er meget generet af smerter og ubehag i muskler og led. Det dækker over et bredt spektrum af tilstande, fra dårlig ryg og diskusprolaps til slidgigt, knogleskørhed og leddegigt.
Det er ikke kun den personlige livskvalitet, det går ud over. Danskere med muskel- og skeletlidelser er dobbelt så ofte sygemeldt som deres raske kolleger og har hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet. Set i det lys er smerter i kroppen ikke blot et individuelt problem, men noget, der berører hele samfundet.
De mest udbredte smerteområder er ryg, nakke og skuldre. Mange beskriver smerterne som diffuse og svingende, nogle dage til at håndtere, andre dage invaliderende. Det er netop denne uforudsigelighed, der gør fysiske skavanker så belastende at leve med.
Hvornår taler vi om kroniske smerter?
Der er forskel på akutte og kroniske smerter, og det er en vigtig skelnen at kende. Akutte smerter er kroppens naturlige alarmsystem. De opstår, når der sker en skade, og de forsvinder typisk igen, efterhånden som kroppen heler.
Kroniske smerter defineres medicinsk som smerter, der varer mere end tre til seks måneder, eller som fortsætter ud over den forventede helingsperiode. Her har smerten i en vis forstand løsrevet sig fra den oprindelige årsag og er i stedet blevet en tilstand i sig selv.
De tre typer kroniske smerter
Kroniske smerter opdeles i tre overordnede typer, og det er vigtigt at kende dem, fordi de opstår på vidt forskellige måder og kræver forskellig behandling.
Den første type opstår ved beskadigelse af led, væv, muskler og knogler. Disse smerter, kaldet nociceptive smerter, opleves typisk som dybe, murrende eller borende, og i nogle tilfælde med en tandpineagtig kvalitet. Som regel forsvinder de, når skaden heler, men de kan i visse tilfælde blive kroniske.
Den anden type er nervesmerter, også kaldet neuropatiske smerter. De opstår ved sygdom eller skade på selve nerverne, hjernen eller rygmarven og beskrives ofte som sviende, brændende eller prikkende, som når et ben sover, eller stikkende som elektriske stød. Tilstanden ses eksempelvis ved sukkersyge, helvedesild, diskusprolaps, efter blodprop eller som fantomsmerter efter amputation.
Den tredje type er sensibiliseringstilstande, som tilsyneladende ikke skyldes forudgående skade. Her har hjernen og nervesystemet ændret den måde, de registrerer og behandler smerter på, en mekanisme kaldet central sensibilisering. Nervecellerne i rygmarv og hjerne bliver mere følsomme og reagerer hurtigere på påvirkninger, selv dem der normalt ikke ville opleves som smertefulde. Det ses blandt andet ved fibromyalgi og som følge af piskesmæld.
Mange med kroniske smerter oplever en kombination af alle tre typer, og det er præcis derfor, at en grundig udredning er afgørende. Behandlingen tilrettelægges individuelt, og kan involvere alt fra læge og sygeplejerske til psykolog og fysioterapeut, alt efter hvad der driver smerterne.
Hvad kan du selv gøre?
Det er fristende at hvile sig, når kroppen gør ondt. Men for de fleste former for smerte gælder det, at passivitet ofte forværrer situationen på sigt. Gradvis, skånsom bevægelse er i mange tilfælde en af de mest effektive former for behandling og forebyggelse.
Det handler ikke om at presse sig selv igennem smerterne, men om at holde kroppen i gang på dens egne præmisser. Hyppige korte pauser fra stillesiddende stillinger, daglige gåture og let styrketræning kan gøre en reel forskel over tid.
Oplever du smerter, der begrænser din hverdag i mere end et par uger, er det altid en god idé at søge professionel rådgivning. Jo hurtigere du forstår, hvad der er på spil i din krop, desto bedre er mulighederne for at finde det rette forløb og genvinde kontrollen over hverdagen.
Følg og læs med på kommende og nuværende indlæg på denne side, og bliv klogere på alverdens emner.