Kort svar: Uret skal en time tilbage
Natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. oktober 2026 skifter Danmark fra sommertid til vintertid. Klokken 3.00 bliver uret stillet tilbage til 2.00. Du får altså en ekstra time, enten i sengen eller på dansegulvet.
Mobiltelefoner, computere og de fleste smarture skifter automatisk. Husk til gengæld uret i bilen, ovnen, mikrobølgeovnen og de gamle vækkeure.
Sådan husker du, hvilken vej uret skal
Det er et af de spørgsmål, der bliver googlet allermest i slutningen af oktober. Her er tre huskeregler, så du kan vælge den, der hænger bedst fast:
- Havemøblerne: Om foråret stiller man havemøblerne frem. Om efteråret stiller man dem tilbage i skuret. Uret følger med.
- Den engelske: “Spring forward, fall back”. Spring betyder både forår og hop, og fall betyder både efterår og falde.
- Den logiske: Om sommeren vil vi have lyset om aftenen, så vi rykker uret frem. Om vinteren går vi tilbage til den “normale” tid.
Vintertid er faktisk den tid, Danmark officielt hører til. Sommertiden er tillægget.
Hvorfor skifter vi overhovedet tid?
Ideen om at flytte uret om sommeren er over hundrede år gammel. Under Første Verdenskrig indførte flere europæiske lande sommertid for at spare på brændsel. Når det er lyst længere om aftenen, bruger man mindre lys og energi. Danmark var med allerede i 1916.
Sommertiden kom og gik i de følgende årtier. Under og efter Anden Verdenskrig havde Danmark sommertid fra 1940 til 1948. Efter oliekrisen i 1970’erne genindførte mange lande ordningen, og i 1980 fik Danmark sommertid igen. Siden har vi skiftet tid to gange om året.
I dag er tidspunkterne fælles for hele EU: Sommertid starter den sidste søndag i marts, og vintertid starter den sidste søndag i oktober.
Hvad blev der af planen om at stoppe?
Mange husker, at EU ville afskaffe tidsskiftet. Det er rigtigt. I 2018 lavede Europa-Kommissionen en offentlig høring, hvor 4,6 millioner svarede, og 84 procent ville af med tidsskiftet. Kommissionen fremsatte et forslag samme år, og Europa-Parlamentet stemte for i 2019.
Siden er sagen gået i stå blandt medlemslandene. Hvert land skal vælge, om det vil have permanent sommertid eller permanent vintertid, og der er bekymring for, at Europa ender med et kludetæppe af tidszoner, der gør det svært for handel, tog og fly. Spanien forsøgte i 2025 at få sagen op igen, men i 2026 skifter vi stadig tid.
Hvad gør tidsskiftet ved kroppen?
Den ekstra time om efteråret er for de fleste nemmere at klare end den time, vi mister om foråret. Alligevel kan døgnrytmen være et par dage om at falde på plads. Du kan opleve at vågne for tidligt, være sulten på mærkelige tidspunkter eller være træt tidligere om aftenen.
Børn og kæledyr er ofte dem, der mærker det mest, fordi de ikke kan forklares, at klokken nu er en anden. Her er nogle råd:
- Ryk sengetid og måltider 10-15 minutter dagligt i dagene op til skiftet, især for små børn.
- Kom ud i dagslyset om morgenen, det hjælper døgnuret med at indstille sig.
- Fodr hund og kat lidt senere over et par dage, i stedet for en hel time på én gang.
Pas på i trafikken
Med vintertid bliver det mørkt en time tidligere om eftermiddagen. Det betyder, at mange cykler og går hjem fra arbejde og skole i mørke. Ugerne efter tidsskiftet er derfor en god anledning til at tjekke cykellygter og finde refleksvesten frem.
